Nyhedsbrev Oktober 2019

Siden sidst

Siden sidste nyhedsbrev har bestyrelsen knoklet med “Visionen for Rentemestergården”. Der er rigtig mange aktiviteter, der skal holdes styr på med både opgange, vinduer og tag, alt sammen ved siden af den daglige drift af ejerforeningen og vores civile liv.

Vision for Rentemestergården

Bestyrelsens har nedsat en arbejdsgruppe til håndtering af visionen, herunder ca. ugentlige møde med de mange forskellige interessenter.

Prøverepos er påbegyndt i Rentemestervej 21 A, 1. sal. Vi melder ud når der er færdigt.

Det forventes at der senest slutningen af november er indgået aftaler om opgangspartierne og forventer levering senest i slutningen af 2. kvartal 2020.

Der har været et haveudvalgsmøde, hvor der er kommet mange gode inputs til vores udearealer. Det første arbejde med etablering af bed langs bygningen mod Rentemestervej er påbegyndt. Bedet beplantes til foråret.

Påbegyndt og snarligt kommende arbejder i Rentemestergården, som ikke er under visionen

Arbejdet med at tætne taget (alle vandrette flader) er påbegyndt. Arbejdet forventes færdigt inden udgangen af november.

Projekt med udskiftning af radiatorventiler. Bestyrelsen har fundet at stordriftsfordelene ved at få en VVS’er ud og skrifte alle de radiatorventiler der må være i stykker/dårlige på en gang er værd at tage. Der vil være en egenbetaling på ca. 300,- kr. pr. radiator. Samtidig udskiftning af indmad i toilet for at undgå vandskader, for at få en samlet løsning for alle lejligheder. Hvis evt. radiatorventiler skiftes samtidig, vil det spare en adgang til lejligheden.

Andet

Hjemmesiden har desværre været nede og vi har ikke fået notifikationer omkring beskeder på hjemmesiden i noget tid. Det er fikset nu, men vi har en backlog af beskeder som vi arbejder os igennem i den kommende tid.

Vi arbejder derudover med at optimere vores proces for håndtering af forsikringsskader.

Vedr. skyderier og ræs på Frederiksborgvej så tager Kristian kommunikationen videre og agerer som kontaktpunkt i bestyrelsen og er allerede i dialog med kontakter i Borgerrepræsentationen.